Solbakkens haveguide
Nogle kolonister bruger mange timer dagligt på at luge, frisere, klippe og vedligeholde, så alt i haven fremstår exceptionelt flot. Andre kolonister har ikke mulighed for at lægge samme store antal timer i deres haver, og andre igen vælger simpelthen at prioritere anderledes. Dette betyder, at der er en stor mangfoldighed og variation tilstede her i Solbakkens haver, hvad enhver kan konstatere ved selvsyn.
Dette er helt som det bør være og er i sig selv ikke problematisk.
Dog er der til tider også enkelte haver (heldigvis ganske få), hvor haven ikke lever op til de retningslinjer, der findes i vores vedtægter. Ofte er det forholdsvis små ting, der skal rettes op på, for at haven overholder retningslinjerne, og meget kan gøres ved en mindre indsats.
Ofte oplever bestyrelsen, at kolonisterne ikke nødvendigvis er klar over, at der er problematiske forhold ved deres haver, og vi har derfor udarbejdet denne haveguide som en hjælp til alle kolonister på Solbakken.
Vi vil her gøre vores bedste for at beskrive, hvad der som minimum forventes af alle haver, således at alle har
mulighed for at overholde de retningslinjer, der nu engang eksisterer i vores vedtægter.
Konstruktiv input til haveguiden modtages gerne.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Solbakken 2023
Retningslinjer for haver
Som udgangspunkt bestemmer vi heldigvis selv langt hen ad vejen, hvordan vi hver især ønsker at indrette og benytte vores haver. Dog er der nogle forholdsvis få og simple regler, der gør sig gældende for alle haver:
Hække skal være af sorten ‘’liguster’’ og må maksimalt have en højde på 180 cm. Hække skal altså klippes, så de ikke er højere end dette.
Hvis der er højdeforskel mellem din og naboens grund, måles højden af hækken fra den højst beliggende del af grunden.
Derudover må hække ikke have en bredde på mere end 50 cm, så der vil typisk også være behov for at klippe siderne af hækken.
Derudover er det vigtigt, at man klipper den del af hækken, der vender ud mod fællesarealer og veje, så hækken ikke blokerer eller ‘’stikker ud’’ og generer fodgængere eller bilister.
Ukrudt skal fjernes i en afstand af minimum 1 m fra skellet indtil nabo og fællesarealer. Dette betyder derfor også, at ukrudt i og under hække skal fjernes.
Hvis du er usikker på, hvad der er ukrudt, så læs afsnittet ‘’Hvad er ukrudt?’’
Græsset skal slås i en afstand af minimum 1 m fra skellet indtil nabo og fællesarealer.
‘’Vild med Vilje’’ haver skal holdes minimum 1 m fra skellet indtil nabo og fællesarealer.
Invasive plantearter såsom Japansk pileurt, padderokker skal fjernes fra haven, så de ikke spreder sig ind til nabo og ud på fællesarealer. (Også hvis afstanden er mere end 1 m til skel?) Hvis du er usikker på, hvad der er invasive arter, så læs afsnittet ‘’Hvad er invasive arter?’’
Haveaffald - altså grene, blade, nedfaldsfrugt og andet grønt - må gerne lægges i kompostbunker rundt omkring i haven, så de f.eks. kan fungere som insekthoteller. Dog gælder reglen om 1 m afstand til skellet til nabo og fællesarealer.
Det er ikke tilladt at afbrænde haveaffald.
Vild Med Vilje / Biodiversitetshaver
‘’Vild have med vilje’’ er jo en fantastiks måde at skabe mere dyreliv i haverne og der findes mange gode forslag til anlæggelse af sådanne haver.
Der er dog et lille men. Selv om rigtige mange synes det er dejligt med en have der næsten passer sig selv, så skal man også vise hensyn til de naboer som hellere vil have en dejlig grøn plæne og nogle smukke buske ude i kanterne eller ønsker at have køkkenhave på hele parcellen.
Ligegyldigt hvilken have man er mest til, så skal man respektere naboernes valg. Man skal dog stadig sikre at alt som potentielt kan brede sig til nabohaver eller fællesområder skal overholde samme retningslinjer som ved græs og ukrudt imod skel.
Hvad er ukrudt?
Der kan være mange delte meninger om hvad ukrudt dækker over og det som en mener, er en nytteplante (f.eks. skvadderkål, brændenælde eller mælkebøtte), er for en anden bare ukrudt.
Den mest almindelige definition på ukrudt er simpelt hen, ‘’ Alle uønskede planter på et bestemt areal.
Ukrudt er i bund og grund uønsket vækst, og er typisk vilde planter, som finder vej til din have helt af sig selv. Selvom mange af krudtsplanterne er kønne, er de for nogle uønskede i haven, fordi de er sejlivede og breder sig hurtigt. Dermed kan de udkonkurrere de planter, som du gerne vil have til at vokse i bedene.
Eksempler på de mest almindelige ukrudtsplanter:
Skvalderkål.
Mælkebøtter.
Brændenælder.
Havepest.
Kvikgræs.
Tusindfryd/bellis.
Padderok.
Agersnerle.
Som udgangspunkt vil planter som ikke kan holdes inden for egen have og som spredes via rodnet være defineret som ukrudt. Dette kan f.eks. være skvadderkål (som i øvrigt både kan spredes via rødder og frø), men dette gælder også det man som udgangspunkt vil betegne som en plante som f.eks. visse typer bambus som ligeledes kan have en eksplosiv spredning ud i fællesarealer og i nabohaver.
Noget ukrudt som spredes via frø i luften vil også kunne defineres som ukrudt, som f.eks. mælkebøtter og tidsler, dog er disse svære (læs: umulige) at begrænse.
Hvad er invasive arter?
lnvasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som samtidig har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet.
Skal vi tolerere eller kontrollere introducerede arter?
Da introducerede arter indgår i den naturlige dynamik i naturen, idet de beriger deres omgivelser, og fordi de også har en ret til at leve, opstår spørgsmålet, om hvorvidt vi skal tolerere eller kontrollere dem.
Den fortsatte spredning af ikke-hjemmehørende arter rejser spørgsmålet om, hvorvidt denne udvikling blot skal overvåges eller om der skal iværksættes tiltag til at stoppe yderligere spredning.
Svaret på dette er afhængigt af en vurdering af, på den ene side skadevirkninger og på den anden side den berigelse introducerede arter kan føre med sig. I øjeblikket er det vanskeligt at lave sådan en vurdering, da den bør baseres på viden om langtidseffekter.
Studier af langtidseffekter af introducerede arter forekommer kun sporadisk på nuværende tidspunkt, og vil tage årtier at udføre.
Hvor meget skade eller hvor stor en berigelse en given introduceret art giver et område vil være afhængig af øjnene der ser, samt beskyttelsesmæssige og økonomiske mål for området.
Det har vist sig meget vanskeligt at udrydde introducerede arter, hvis de først har fået fodfæste og spredt sig. Derfor er fokus særligt rettet mod at undgå yderligere introduktioner.